Kære Bent K.
Stikprøvekontrol af coronapas og grønt lys til al
foreningsidræt
Fredag den 21. maj lempes kravene til tjek af coronapas og også
indendørs kontaktidræt med fysisk kontakt er igen mulig for
alle aldersgrupper. Dermed er hele foreningsidrætten endelig
åben igen.
Der blev natten til tirsdag indgået en ny aftale om genåbningen
i Danmark, og DIF og DGI har nu modtaget retningslinjerne fra
Kulturministeriet.
Fra fredag den 21. maj 2021 ændres coronapas-ordningen, så
foreningslivet fremover kun er forpligtet til at tage
stikprøver én gang i døgnet. Stikprøvekontrollen bygger på
tillid til, at det enkelte voksne medlem sørger for at have et
gyldigt coronapas før idrætsaktiviteten.
En anden vigtig ændring, der træder i kraft fredag den 21. maj,
er, at der ikke længere skelnes mellem indendørs idrætter med
og uden fysisk kontakt.
DIF og DGI glæder sig over, at al foreningsidræt igen mulig, at
alle foreningslokaler kan åbne igen og at tjek af coronapas er
blevet lempet for idrætsforeninger. Det er også glædeligt, at
der ikke længere er krav om, at foreningsbaserede fitnesscentre
skal være bemandede i hele åbningstiden.
Fra fredag den 21. maj gælder følgende:
Indendørs idræt:
- Indendørs idræt er tilladt for alle
aldersgrupper.
- Kontaktsport - også med kropskontakt - er
tilladt for alle aldersgrupper.
- Der gælder et forsamlingsforbud på 50
personer. Både udøvere, trænere, dommere mv. tæller med i
det samlede antal.
Regler for coronapas ved indendørs idræt:
- Voksne udøvere fra 18 år og derover skal
have gyldigt coronapas, når de deltager i indendørs idræt.
- Der er ikke krav om coronapas for trænere
og andre nødvendige voksne.
- Idrætsforeningen eller facilitetsejeren
skal mindst én gang i døgnet foretage stikprøvekontrol af
coronapas. Der skal foretages kontrol for hver facilitet.
Læs mere om coronapasset på coronasmitte.dk
Udendørs idræt:
- Der gælder et forsamlingsforbud på 100
personer for udendørs idræt. Både udøvere, trænere,
dommere og evt. tilskuere i form af forældre eller lign.
tæller med i det samlede antal.
Læs mere på dif.dk/corona og dgi.dk/corona, hvor vi løbende opdaterer
med relevant nyt.
Fakta om sommerlejre- og aktiviteter på vej
Heldigvis bliver det også muligt at afholde sommerlejre i år.
Vi afventer fortsat de endelige retningslinjer på området fra
Kulturministeriet og opfordrer jer til at holde øje med vores
hjemmesider, dif.dk og dgi.dk, hvor vi informerer, så snart vi
ved mere.
|